Hvem er Enheden for Velfærdsteknologi?
I Enheden for Velfærdsteknologi arbejder vi med velfærdsteknologi til borgere og medarbejdere i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Vi arbejder hele tiden på at finde nye løsninger, der i samarbejde med borgere og medarbejdere kan afprøves og på sigt implementeres for at give flere muligheder til kommunens borgere og medarbejdere. Vi har derfor et bredt udvalg af arbejdspartnere, der består af Socialforvaltningens tilbud , organisationer, andre kommuner, forskningsinstitutioner, væksthuse og living labs, der alle samarbejder om at finde de bedst mulige løsninger.