VTV - Leg og læringsteknologier i Borgercenter Børn & Unge
Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune har i en periode testet udvalgte digitale undervisningsmidler og læringsteknologier i undervisningen af børn i alderen 6-16 år på to af BBUs behandlingshjem, Donekrogen og Orøstrand. Testen har til formål at undersøge, hvordan man kan bruge digitale undervisningsmidler og læringsteknologier som værktøj til at øge børn og unges skolemotivation samt udvikle deres samarbejds- og relationskompetencer. De testede teknologier er Dash and Dot, Parrot Travis drone, Samsung Gear 360 graders kamera og Denver VR-brille.
Der er udarbejdet en evalueringsrapport af projekterne med en VTV (VelfærdsTeknologiskVurdering) af teknologien.
Vil du læse evalueringsrapporten?
Enheden for Velfærdsteknologi
Skriv til os på e-mail, hvis du vil læse evalueringsrapporten om Leg og læringsteknologier i Borgercenter Børn & Unge.